Kranie af ung ulv set fra venstre (tak for lån til Johnny Johnsen, Knogleværkstedet). Betegnelserne dækker 3 fortænder (i 1-3), 1 hjørnetand (c), 4 forkindtænder (p 1-4), 2-3 bagkindtænder (m 1-3). I overmunden mangler normalt m3, men nogle racer eller arter kan have en minimal m3 bevaret.

Nærbillede af de bageste tænder i højre overkæbe med rovtanden (p4) og de 2 molarer (m1-2). Den næsten helt plane inderside af p4 sammen med knuderne på p4 * og m1 og m2 **, udgør en meget effektiv skære-knusemekanisme sammen med underkæbens m1-3

Dersom hunden fodres med den rette kost uden sukker og med den  rette konsistens vil den ikke få huller i tænderne. Tænderne sidder jo ikke tæt sammen, så der kan ikke ophobes madrester imellem dem. Hvis hundens kost er for blød kan der opstå tandstensproblemer. Den mest almindelige ”plage” hos hunde er paradentose, som rammer flertallet af hunde over 4 år.

Skelettet følger det gængse pattedyrmønster uden nævneværdige afvigelser. Der er 320 knogler hos hunnen og 321 hos hannen, som har en knogle centralt i penis.

Hunden er som katten tågænger, d.v.s. at foden træder ned på tåspids og tæer,  mens mellemhånd/fod og hæl er hævet over jorden. Hunden har normalt 5 tæer (med kløer) på alle poter, men den første tå (den der svarer til vores tommelfinger/storetå) er uden trædepude og anbragt et stykke oppe på mellemhånden/mellemfoden. Denne særlige tå betegnes også ulvekloen.

SANSER OG NERVESYSTEM

Hundens sanser udmærker sig ved en særlig god hørelse og en ekstraordinær god lugtesans.

Hørelsen er 3-4 gange bedre (nogle påstår 6-8 gange) end menneskets og forbedringen består både i at den kan høre lydene ved lavere intensitet og ved at den kan høre lyde helt ned til 16 Hz og op til 60.000 Hz. Menneskets hørelse går normalt fra 20-20.000 Hz. Mennesket kan mentalt lukke af for lyde, men hunde kan ligefrem lukke det indre øre delvist og derved slippe for distraherende lyde.

Døvhed optræder hos hunde i form af almindelig aldersbetinget døvhed eller som tildraget døvhed (f.eks. infektioner, eller støj (jagthunde)). Dertil kommer medfødt døvhed, som kan være hyppig hos visse racer med hvid pigmentation. Dalmatinere har en høj frekvens af medfødt døvhed.

Lugtesansen er mindst 50 gange bedre end menneskets på grund af den lange snude med veludviklede lugteslimhinder. Naturligt nok hører langsnudede racer bedre end kortsnudede. Målt udfra reel effektivitet kan hunden lugte stoffer i en koncentration, som er 1-2 millioner gange  lavere end vi kan lugte. Hundens lugtesans forringes ikke med alderen. Smagssansen, som er tæt koblet med lugtesansen, er til gengæld beskeden hos hunden. Den har langt færre smagsløg og smager ikke særlig meget på maden. Hvis føden lugter godt bliver den lynhurtigt nedsvælget. Hunden kan dog – hvis den gider – smage salt, surt, sødt og bittert ligesom os.

Synet er hos hunden bedre end menneskets på nogle punkter og ringere på andre. I nethinden er fordelingen af stave og tappe anderledes idet der er langt flere stave hos hunden. Stave er bedst til at se sorthvid og registrere bevægelser – og er følsomme ved lav lysintensitet, mens tappe er farveregistrerende og lyskrævende.  Hunde er ikke farveblinde,  men ser farver meget mere dæmpet end vi gør. Til gengæld ser hunde bedre om natten og i halvmørke. Ligesom andre arter i rovdyrfamilien besidder hundens øje bag nethinden et "hulspejl", som kaster lyset tilbage gennem nethinden, og i stor udstrækning ud ad øjet igen. Dermed gives endnu en mulighed for at ramme synscellerne og øge synsevnen, men for os med den effekt at vi ser deres øjne "lyse" i mørket, når vi retter lys mod dyret.

FØDE OG FØDEOPTAGELSE

Hundens kost er i dag en større ”videnskab” og der er et endog meget stort udvalg af foder. Set i lyset af hundeforfædrenes jagtform så er en rå kanin eller et råt egern den ideelle kost for en hund. Dette holder naturligvis ikke for den typiske hund i dag, og ret beset er der vist ikke kaniner og egern nok. Men der er vist mange meninger om hvad deres hund skal have at æde, meninger ansporet af overbevisning, viden, personlig økonomi mm. 

Hunden må betegnes som en slughals med en stor mave,  hvori kan opbevares mad til flere dage. Maden fordøjes næsten ikke i maven,  men lukkes ud i tarmen i små portioner. Lad os se på en række forhold af betydning for hundens trivsel.

1) Aminosyresammensætning. 

Hundens og menneskets behov for essentielle aminosyrer er forskelligt , men dog ikke mere end at hunde stort set ville kunne klare sig med samme proteinkilde som mennesker kan, det være sig kød, fisk, fjerkræ eller vegetabilske.

Kød er klart den vigtigste kilde til at dække proteinbehovet hos hunde, men ligesom hos mennesker (men i modsætning til katte) så kan hunde faktisk få alle de livsvigtige (essentielle) aminosyrer fra vegetabilsk protein. Rigtig mange hunde tåler dog ikke ret godt store mængder råt kød.

2) Energibehov i forhold til race (størrelse), alder og aktivitet.

Ifølge min hundebog (Fogle 2006) vil energibehovet (pr kg hunden vejer) ligge på:

KG                       ældre                 inaktiv                aktiv                   arbejdshund

2                             75                        93                        105                      147

5                             58                        74                        84                        118

10                          51                        62                        71                          99

15                          47                        57                        65                         91

20                          43                        52                        59                          83

25                          41                        49                        53                          75

30                          39                        47                        53                          75

35                          37                        45                        51                          72

40                          36                        44                        50                          70

45                          35                        42                        48                          68                   

50                          34                        41                        47                          66

3) Fordeling af næring på kulhydrat, fedt og protein mm.

Hunde er indrettet til at fordøje fedt og protein, som rummer alle de vitaminer og mineraler den behøver. Den har stort set ikke brug for kulhydrat og lever bedst på noget der kunne ligne en permanent Atkins–kur. Men det har dog vist sig, at i praksis kan hunden godt leve med, at en del af det daglige kaloriebehov dækkes af kulhydrater i kosten. Den eneste betingelse er dog at kulhydraterne i princippet er kogt. Kulhydrat kommer stort set altid fra plantemateriale (der er næsten ingen kulhydrater i kød), så et tilskud af kogte ris, kartofler, grød, brød mm kan benyttes (undgå majs!) . Et sådant tilskud af plantemateriale gør det endvidere muligt at give hunden en hel del fibre, som er nødvendige for at give hunden en tilpas god fordøjelsesproces; tænk bare på hvor mange ”fibre” der er i en kanin. Roeaffald, cikorierod, risklid og morgenmadsprodukter med klid er velegnede fiber-kilder (Fogle, 2004). Der findes et utal af velegnede produkter af tørfoder, men hvis du vil variere kost-oplevelsen for din hund anbefaler Fogle (2004) følgende dagsforbrug for en aktiv, voksen hund på 10 kg: Med ca 3 dl vand koges 140 g ris, 10 g steriliseret benmel, 5 ml jodsalt og 2 g solsikke- eller majsolie (i 20 minutter). Tilsæt 70 g kylling og 30 g lever og lad det koge i 10 minutter mere. Denne kost skulle rumme alle de fibre, næringsstoffer og mikronæringsstoffer en hund har brug for.

4) Fordeling af fedt.

Fedt indeholder meget energi,  ca dobbelt så meget  som protein og kulhydrat. Fedtets aroma og smag gør føden meget mere tillokkende for hunden, og dertil kommer at fedtet er rigt på de vigtige A-, D-, E-, og K-vitaminer. De vigtigste elementer  i fedtet (essentielle fedtsyrer) fordeler sig på 2 grupper:

a) Omega 3 fedtsyrer, som bl.a. påvirker sårhelingsprocesser

b) Omega 6 fedtsyrer, som især har betydning for cellevæggenes funktioner.

Det er nødvendigt med en god passende balance mellem disse omega-fedtsyrer for at sikre en sund pels, god forplantningsevne og et stærkt immunforsvar.  I modsætning til katten er hunden meget aktiv og vilde hundearter løber ofte rigtig meget. Derfor tåler hunden en højere grad af fedtindhold i kosten end katte og mennesker. Men altså kun de sunde fedtstoffer, ikke dem vi benytter i kager og chips mm!

5) Ting som hunden ikke må få.

Mørk chokolade  rummer et stof, theobromin, hundens lever ikke kan nedbryde; 100 g kan dræbe en mindre hund). Problemet kan tillige være at der ofte går flere dage førend symptomerne viser sig, og så kan det være svært at øjne sammenhængen mellem forgiftningen og indtagelsen.

Koffeinholdige produkter som kaffe og te.

Vindruer og rosiner rummer også et giftstof, som hundens lever ikke kan nedbryde, og som kan forårsage nyresvigt. Ganske små mængder er nok til at påvirke nyrerne. (omhunden.dk)

Sukker

Slik, kager, is og chip. Jeg ved godt at det ikke skader en hund at få en lille ispind eller lignende, men det kan let udvikle sig – giv hellere en hundegodbid i stedet, det bliver den lige så glad for.

Alkohol i nogen form. Nogle hunde labber gerne øl mm i sig, men det bør den ikke få. Det kan godt være at den ikke tager skade af en smule alkohol, men (efter)virkningen kan hunden slet ikke forstå – slet ikke hvis mennesker omkring morer sig over hundens tumlen omkring.

Medicin ordineret til mennesker. Af mange grunde er det helt helt forkert at give en hund nogen som helst medicin ordineret til mennesker.

6) Hvilken tørkost?

Der findes et næsten uoverskueligt stort udvalg af tørfoder hvor de dyreste ligger på ca 70 kr/kg (2011) og de billigste på ca 1/10 heraf. Førstnævnte forhandles oftest af dyrehandlere og dyrlæger og fremhæves ofte af disse som de suverænt bedste i forhold til ”de elendige billige”. De billige forhandles især i supermarkeder og fremhæves evt. som værende lige så gode som de dyre.  Der er næppe tvivl om er der et eller andet sted er en forskel på de dyreste og de billigste. Ifølge indholdsdeklarationer opfylder de alle kravene til indhold af protein, kulhydrat, fedt og fibre mm., men der er givetvis anvendt bedre råvarer til de dyreste. Om det så giver din hund et bedre liv er temmelig svært at afgøre; den vil måske leve lige så flot og godt på kost i en helt anden prisklasse. Mit råd er at du skal gøre hvad din overbevisning eller din økonomi fortæller dig. Hvis din hund trives rigtig fint på det billige foder er der næppe grund til at skifte til noget dyrt. Hvis din hund trives rigtig fint på noget dyrt, tør man måske ikke risikere at skifte til noget billigt. Og hvis du så skifter, hvornår vil det så kunne ses, hvis det nye foder er ringere? Det er rigtig svært og trivsel er jo ofte baseret på en subjektiv bedømmelse. Det eneste nogenlunde sikre man måske kan sige er, at hvis din hund har ret meget afføring (og ikke så fast) med et billigt tørfoder, så er det nok et foderskifte, som skal være en af dine første overvejelser.  

PELS OG PELSPLEJE

Hunden skifter pels en gang om året, ligesom katten. Det sker ved at vinterpelsen fældes i løbet af foråret samtidig med at en ny pels vokser hurtigt frem.  Denne nye pels vokser ganske langsomt i løbet af sommeren, men når vinteren nærmer sig har den alligevel nået en passende ”vinterlængde”. Som hos pattedyr generelt – se pels – udgøres pelsen normalt af 2 slags hår, de varmeisolerende uldhår og de beskyttende dækhår. Bomuldshund – coton de tulear – har ingen uldhår, kun dækhår, som skiftes løbende – ikke i decideret pelsskifte. Den mest isolerende pels ses nok hos polarulven – en underart af ulven -(Canis lupus arctos) som kan opretholde sin kropstemperatur ved -50° C, med basalstofskiftet alene. En del racer, f.eks. pudler, skifter ikke pels; deres pels vokser konstant hele året og de skal derfor klippes 3-4 gange årligt. Pels hos hunde er opdelt i 5 typer, ruhåret, korthåret, glathåret, krøllet og langhåret (afgansk mynde m. 20-30 cm hår). Dertil kommer enkelte racer som er pelsløse ( ). Pelsens farve spænder over næsten samme spektrum som katten, dog er arvesammenhængene anderledes. Det drejer sig om sort, brindle, brun blå, hvid, harlekin, rød eller meleret af enten blå, brun eller rød.

Hunde har også knurhår, men dog ikke så synlige som kattens, og ikke så mange på kroppen.

Da hunde ikke ofrer nær så megen energi på at pleje sin pels som katten gør, vil det som regel være nødvendigt med en smule pleje fra ejerens side. Det kan i de fleste tilfælde klares med en god børste et par gange om ugen. I modsætning til katte har mange hunde ikke noget imod at blive våd og kaster sig gerne ud i vand. Et bad er også kærkomment, men nogle hunde kan gøre modstand, hvis de oplever at blive tvunget, når det ikke passer dem. Nogle hunde, især ruhårede, bør ikke vaskes, da det kan fjerne vandskyende voksbelægning i pelsen.

Ikke sjældent forsøger hunde at pleje deres pels ved at gøre den mere duftende. Det sker tit ved at hunden ruller sig i stærkt lugtende ting, som ådsler, afføring eller andet.

Når hundens krop er dækket af pels, kan den naturligvis ikke svede gennem denne, men har et mindre antal svedkirtler ved trædepuderne. Den mest synlige måde, at komme af med varmen på, er at åbne munden og gispe med med tungen hængende ud.

HÅNDTERING

Håndteringen af din hund er et meget vigtigt element i hundeholdet. Det er måske det vigtigste, for det er her hele værdien af at have hund høstes. Dette indebærer dels at hunden optrænes korrekt til at opfylde det behov den skal opfylde, dels at man er tilstrækkeligt meget sammen med den til at såvel hund som ejer får glæde af samværet. Der er skrevet et kæmpeantal bøger om dette emne og opfattelserne af hunden varierer fra det helt saglige til det meget følelesesbetonede. Og går man til udlandet er spændet i opfattelserne endnu bredere, nogle steder indgår hunde sågar i den lokale gastronomi. Jeg vil ikke være dommer for hvordan man skal håndtere sin hund, men jeg vil indtrængende opfordre til at man opmærksomt læser om hunden og erkender at det er en helt anden dyreart end mennesket. Det gælder med hensyn til zoologi, sprog, kost, adfærd og meget mere. Læs mange bøger af de rigtige forfattere. 

FORPLANTNING

En hanhund er i brunst hele året, og vil altid være villig til at parre sig med en hun i brunst. Men da hunhunden kun er i brunst 2 gange om året – nogle kun 1 gang - så er det begrænset hvad en han får ud af denne konstante beredvillighed. Vildhunde, ulve og ræve er kun i brunst 1 gang årligt.

Selve parringen forløber som regel uden de store afvigelser fra det ”normale mønster”. Men det er dog vigtigt at være opmærksom på nogle enkelte forhold. Erektionen af hannens penis forløber lidt anderledes end hos mennesker. Først og fremmest indeholder hundens penis (som hos alle rovdyr) en central knogle, ca 1 cm tyk og omkring 10 cm lang, selvfølgelig afhængigt af race. For det andet bliver penis større efter sædafgivelsen, som sker indenfor det første minut. Penis svulmer så meget op at den sætter sig fast i skeden, og i ca 20 minutter er hundene sammenlåst. Bedst er det hvis de to hunde står med bagdelen mod hinanden. I mange tilfælde er det vigtigt at hunhundens ejer fastholder sin hund, så den ikke får held med at kæmpe for at vriste sig løs. I så fald vil hun let kunne beskadige hanhundens penis.

Hunhundens løbetid (brunst) indledes med en forbrunst, der varer i ca 9 dage. Hun bliver lidt rastløs og måske en anelse mindre lydig end normalt og i urinen udskilles et stof, som tiltrækker hanner. Kønsåbning og skamlæber hæver let, og der ses et udflåd, som ofte er dybrødt. Hun er ikke klar til parring i denne periode og afviser hanner. Efter ca 9 dage ændres situationen til reel brunst, der også varer omkring 9 dage. Nu er hun interesseret i hanner og vender bagpartiet mod dem.  Udflådet er nu mindre blodigt og sidst i perioden farveløst eller gulligt. Det bedste tidspunkt for parring er som regel dag 10 og dag 12 i løbetiden. Hvis hunnen ikke er parret indtræder en kort efterbrunst, der varer et par dage. Både hævelse af kønsåbning, udflåd og effekt overfor hanner ophører. Bemærk at en hunds udflåd ikke på nogen måde må forveksles med menstruation som kun optræder hos primater. Hunde (og alle øvrige pattedyr) har ikke menstruation idet den ”ubrugte” slimhinde i børen (livmoderen) nedbrydes og genindvindes.

Hvis hun er blevet parret med succes vil hun være drægtig i 9 uger, ligesom katten. Det kan dog variere en uge fra eller til. Mens der hos katte oftest fødes 4-5 unger, kan kuldstørrelsen hos hunde variere en del mere. Der ses tit 4-5 hvalpe men op til 8-10 (12) er ikke usædvanligt hos nogle (større) racer. De fødes selvfølgelig blinde og døve, men øjnene åbnes efter 10-14 dage og ørerne efter 13-17 dage; munden efter få timer! Hvalpe bør ikke fjernes fra moderen før de er 8 uger gamle, helst 10 uger. Men der er ikke samme krav som hos katten, hvor killingerne først er ”udlært” efter 12 uger.  Hundes kønsmodning sker ikke lige hurtigt hos alle racer. De små racer kan være kønsmodne i 8 mdr´s alderen og de store racer som 10-11 mdr gamle. Men først som ca 2 årige er de reelt at betragte som voksne.

Det er en stor belastning at opfostre et kuld unger. Hunhunde bør derfor ikke få mere end 4 kuld hvalpe i sin levetid og der bør være mindst en uparret løbetid imellem hvert kuld.

 PARASITTER

Fransk hjerteorm (Angyostrongylus vasorum)

Hjerteormen er en rundorm (nematode), der har rovdyr som slutvært og en række snegle som mellemvært. Slutværten (hunde, ræve og grævling mm – mårhund skal nok vise sig at være en mulig slutvært) smittes ved at f.eks. en hund æder snegle, som rummer smitteklare ormelarver.  I hundens tarm aktiveres larverne og de borer sig gennem tarmvæggen og bevæger sig rundt med blodet. De foretrækker at slå sig ned i hjertets højre halvdel eller lungearterierne, hvor de bliver omkring 1,5 cm som kønsmodne. De parrer sig og hunnerne udskiller snart tusindvis af æg i blodet. I lungerne klækkes æggene og de meget små larver (L1) trænger gennem de tynde slimlag, hostes op og synkes. De udvikles ikke denne gang i tarmen, men passerer ud med afføringen. Udskillelse af larverne kan spores i afføringen efter 1-2 måneder og kan fortsætte i en del måneder, indtil de voksne rundorme i hunden uddør.  Når rævens afføring bliver spist af snegle vil larverne, i disse, vokse ved at skifte hud 2 gange. Som larvestadie 3 (L3) er de klar til at smitte en ny hund, og kan ligge klar hertil i månedsvis. En række snegle kan optræde som mellemvært, f.eks. skovsnegle (herunder dræbersnegle) eller kældersnegle, havesnegle og vinbjergsnegle.

Sammen med en anden rundorm – lungeormen (Crenosoma vulpis) er hjerteormen blevet hyppigere flere steder i Danmark. Hovedstadsområdet er dog mest ramt. Lungeormen opholder sig fortrinsvis i lungevævet, men har i øvrigt samme livsforløb som hjerteormen.  De mest sete symptomer på smitte er hyppig hoste eller åndedrætsbesvær mm. Du kan læse mere om symptomer og behandling mm på netdyrlægernes hjemmesider.

Pernille Westh:   Håndbogen for hundeejere.  Billesøe & Baltzer, 2001, 256 sider

Ulla Sørensen:   Politikens hundebog. Politikens Forlag, 1995, 272 sider

Bruce Fogle: Politikens bog om den sunde hund. Politikens Forlag, 2000, 160 sider

Bruce Fogle:   Aschehougs hundebog. Aschehoug/Lademann, 2004, 287 sider

Bruce Fogle:   Dogs. Dorling Kindersley Ltd, 2006, 344 sider.

Caroline Davis:   Alt om hunden. Octopus Publ Group, 2004, 192 sider

David Taylor: Håndbog om hunde. Forlaget Aktium, 2005, 264 sider

Nettet: omhunden.dk ; hundeeksperten.dk;